Enhedslisten

Real History goes to Denmark The Enhedslisten Copenhagen, 18. februar 2004 PRESS RELEASE David Irving comments: THE far-left Danish party Enhedslisten has yesterday (February 18) issued this inflammatory press release ( at left ) in connection with my visit to Denmark this weekend, where I am to speak on problems of historiography in World War II (not the Holocaust, which as a subject bores me and most other normal people). I am not concerned.

The Danish police have undertaken to protect my humble person from these free-speech hating individuals, and even without such protection I have never yet buckled to threats of violence. Enhedslisten has four of the 179 delegates in the Danish Folketinget (Parliament). It is a party known for its violent language and methods.

It was two members from this party who attacked the Danish Prime Minister Anders Fogh Rasmussen in March 2003 with red paint [ see picture below ] — in a protest over Denmark’s involvement in the US attack against Iraq. Their objectivity can be judged from the fact the press release states I am associated with the British National Party (BNP) — an allegation which even Mr Justice Gray dismissed as unfounded.

Their principal source appears to be Searchlight (see last lines), the front organization of the Board of Deputies of British Jews , run by Gerald Gable , right , the burglar whom I caught red-handed in 1963 raiding my London apartment in a search for my ‘secret correspondence with Martin Bormann ” — i.e ., he’s mentally several plates short of a picnic. Other members of his gang were convicted for burglary and arson.

Small wonder that Gable and Co., who have me to thank for their criminal records, smear me whenever they can. Here is an excerpt translated from the press release: Hitler’s spin-doctor comes to Copenhagen Saturday, February 21, the British Holocaust denier and fascist David Irving comes to Copenhagen as a part of his international lecture tour, to speak about the “Holocaust Lie”. It is still unclear who is arranging the meeting and where it is to take place. […]

In connection with Irving’s visit to Copenhagen February 21, 2004, it is no ordinary fascist who is passing. David Irving is still a central figure in the international fascist movement and very central in the network of history falsifiers and holocaust deniers who are infesting the Internet and producing myths for the Neo-Nazi infantry.

Irving’s lecture is expected to attract visitors from anti-Semitic and fascist or semi-fascist groups here in DenmarkDanish prime minister attacked with paint, March 2003: Hitlers spindoktor kommer til København LØRDAG den 21 februar, kommer den britiske holocaustbenægter og fascist, David Irving til København, som en del af sin internationale foredragsturne, for at tale om »Holocaust-løgnen«. Det er endnu uklart hvem der afholder mødet og hvor det kommer til at finde sted.

David Irving er ikke hvilken som helst person. Han har siden 1980’erne været den vigtigste drivkraft i det internationale netværk af højreradikale og revisionistiske historikere, som arbejder pÃ¥ at overbevise offentligheden om at Holocaust aldrig har eksisteret, at Det Tredje Rige og Adolf Hitler ikke var skyld i krigen, og at de Allierede begik mindst lige sÃ¥ mange krigsforbrydelser som det nazistiske Tyskland.

David Irvings rabiate holdninger har flere gange bragt ham pÃ¥ kant med loven i flere europæiske lande, blandt andet blev han i 1984 udvist fra Østrig og idømt permanent indrejseforbud efter, at han havde udtalt, at Hitlers stedfortræder Rudolf Hess fortjente Nobels Fredspris.

I 2000 anlagde David Irving injuriesag imod den amerikanske professor Deborah Lipstadt , fordi hun i sin bog » Denying the Holocaust — the growing assult on truth and memory « havde pÃ¥vist at David Irving var historieforfalsker, antisemit, Holocaustbenægter og samarbejdede med nynazister. David Irving tabte retssagen og blev idømt en stor del af sagsomkostninger pÃ¥ ca. 2 millioner britiske pund.

Det har ført til at han er blevet erklæret konkurs og at hans hus er blevet sat pÃ¥ tvangsauktion. FormÃ¥let med hans turne er derfor sandsynligvis at samle penge ind hos ligesindede, for fortsat at kunne udsprede sine løgne om den største forbrydelse imod menneskeheden! Herunder findes en mere grundig gennemgang af hvem David Irving er, hvorfor han er sÃ¥ vigtig i det globale nynazistiske netværk, og hvor man kan finde yderligere information. Hvem er David Irving ?

Revisionisten David Irvings vej til frontfigur for et internationalt sammenrend af nynazister, anløbne højreradikale historikere og antisemitter er en interessant historie i sig selv. David Irving blev født d. 24. marts, 1938, i den engelske by Essex. Hans far var paradoksalt nok kaptajn i den engelske flÃ¥de under krigen, mens hans to brødre gjorde tjeneste i Royal Air Force.

Efter et mislykkes forsøg pÃ¥ at blive optaget pÃ¥ en akademisk uddannelse, drog David Irving til Ruhr-distriktet, i Tyskland, hvor han arbejde i en kort periode som stÃ¥larbejder, før han søgte og fik optagelse pÃ¥ University College London — en uddannelse som han dog ikke formÃ¥ede at færdiggøre.

I 1963 fik Irving udgivet sin første bog, » The Destruction of Dresden «, hvori han søgte at relativere Holocaust ved at sammenligne det med de Allieredes bombardementer af civile i Dresden under Anden Verdenskrig. PÃ¥ dette tidlige tidspunkt benægtede Irving endnu ikke eksistensen af Holocaust — dette kom først senere, men søgte i stedet at relativere det ved at overdrive antallet af ofre i Dresden og underdrive antallet af ofre i Holocaust.

Allerede i en alder af 21 Ã¥r, var Irvings fascistiske, antisemitiske og racistiske tilbøjeligheder tydelige i hans skriverier i University College London’s universitetsavis, hvor han i forbindelse med konflikten i Suezkanalen i 1956, fremturede med konspirationsteorier om jødiske og kommunistiske sammensværgelser. Antisemitismen spillede sÃ¥ledes tidligt en central rolle i Irvings verdensbillede og følgelig i hans revisionistiske løbebane.

Næste gang Irving dukkede op i den britiske offentlighed, var i forbindelse med hans publicering af bogen » The Destruction of Convoy PQ17 « i 1967. Bogen var af en sÃ¥dan ærekrænkende karakter, at konvojens oprindelige kaptajn indstævnede Irving for injurier. Irving blev som en konsekvens heraf dømt til at betale en erstatning pÃ¥ 40.000 £ til kaptajnen.

Der gik endnu ti Ã¥r, før David Irving fik sit internationale gennembrud og dermed muligheden for at nÃ¥ et internationalt publikum med sin revisionistiske historieforfalskning . Dette skete i 1977, hvor han udgav bogen » Hitlers War «.

I den første udgave benægtede Irving ikke direkte eksistensen af Holocaust, men hævdede at Adolf Hitler intet havde kendt til jødeudryddelserne og at disse dermed ikke var systematiserede af den nazistiske elite og dermed heller ikke en grundsten i den nazistiske ideologi. Op gennem 1970’erne udviklede David Irving sig til at være samlepunkt for nazistiske og fascistiske grupperinger langt ud over Englands grænser.

I en tid hvor det fascistiske BNP (British National Party) var i offensiven og vandt politisk terræn, blev David Irving en central brik i den historiske hvidevask som skulle fjerne den ‘plet’, Holocaust blev opfattet som og som hindrede fascisterne i at etablere sig i moderate borgerlige kredse.

David Irving optrÃ¥dte hyppigt som taler ved diverse fascistiske sammenkomster og søgte sideløbende at etablere »akademiske« studentergrupper, som skulle forsyne revisionismen med et skær af legitimitet. Næste bog i David Irvings forsøg pÃ¥ at omskrive historien, kom i 1982.

Bogen ‘Uprising’ omhandlede opstanden i Ungarn i 1956, og bogens centrale formÃ¥l var et konspiratorisk forsøg pÃ¥ at pÃ¥vise kommunismens jødiske herkomst, i form af de ungarske kommunistiske lederes pÃ¥stÃ¥ede jødiske tilhørsforhold. Denne ide udgjorde endnu en hjørnesten i Irvings revisionisme — nemlig at eftersom kommunismen var forbryderisk og jøderne stod bag kommunismen, sÃ¥ mÃ¥tte de iflg. Irvings forskruede logik selv være skyld i jødeforfølgelserne.

Op gennem 1980’erne forsatte Irving dette korstog og indtog en central plads i det internationale revisionistiske propagandaorgan ‘Institute of Historical Review’ og nærmede sig i stigende grad den internationale kerne af nazister og revisionister, som sad inde med den afgørende finansielle og politiske magt i den revisionistiske bevægelse. David Irvings tiltagende rabiate politiske holdninger begyndte sÃ¥ smÃ¥t at bringe ham i konflikt med loven.

I 1984 blev Irving udvist fra Østrig og idømt permanent indrejseforbud efter hans aktive deltagelse i en højreekstrem pressekonference, hvor han udtalte at Hitlers stedfortræder Rudolf Hess fortjente Nobels Fredspris. Men forbudene mod spredning af nazistisk og fascistisk propaganda, i Tyskland og Østrig, var ikke de eneste problemer som historieforfalskeren Irving stod over for.

Hans hidtidige succes med at fÃ¥ sine bøger udgivet pÃ¥ anerkendte forlag var som følge at hans højrerabiate holdninger og kontakter begyndt at forsvinde i et hastigt tempo, en udvikling som snart skulle føre til hans totale akademiske og økonomiske fallit.

I 1987 udkom Irvings sidste stort anlagte bog, » Churchill’s War «, hvor Irving søgte at fremstille Winston Churchill som en fordrukken og uduelig leder som gik »jødernes ærinde« og som desuden var skyld i Anden Verdenskrigs udbrud. Bogen var af en sÃ¥dan karakter, at intet tilnærmelsesvis anstændigt engelsk forlag ville udgive bogen og Irving mÃ¥tte efterfølgende ty til et højreorienteret australsk forlag for overhovedet at fÃ¥ bogen trykt.

Det endelige politiske vendepunkt kom i 1988, hvor Irving vidnede til fordel for den tysk-canadiske Holocaustbenægter Ernst Zündel , i en canadisk retssag mod denne. Her traf Irving »gaskammer-eksperten« [ Frederick ] Leuchter , som pÃ¥ baggrund af noget mudder fra udryddelseslejren Auschwitz, mente at kunne pÃ¥vise at Holocaust aldrig havde eksisteret. Herefter trÃ¥dte Irving ud af skabet som rendyrket Holocaust benægter.

Dette skridt blev bekræftet ved en pressekonference i 1989, hvor han proklamerede at der aldrig havde eksisteret gaskamre i Auschwitz. I de efterfølgende Ã¥r optrÃ¥dte Irving oftere og oftere i nynazistiske kredse rundt om i USA, Australien og Europa. I 1990 blev han af det tyske politi arresteret som frontfigur i en »spontan« nynazistisk demonstration i München.

Den blev afholdt i forbindelse med en stort anlagt international revisionistkongres med den udfordrende titel Wahrheit Macht Frei . PÃ¥ hjemmefronten deltog han i talrige møder arrangeret af det fascistiske BNP, hvor der vrimlede med nazister fra hele Europa. Efter i flere Ã¥rtier at have søgt at omskrive historien om Holocaust, begyndte Irving ogsÃ¥ at omskrive sine egne bøger. SÃ¥ledes udkom 2. udgave af ‘Hitler’s War’ i 1991, nu uden en eneste reference til Holocaust.

I 1994 blev Irving endnu engang sagsøgt. Denne gang af det tyske forlag, som havde udgivet Irvings første bog om Churchill . Irving havde modtaget 58.000 £ for at skrive en opfølger af bogen, men havde aldrig leveret denne. Retten beordrede ham til at tilbagebetale beløbet, hvilket Irving nægtede og indkasserede efterfølgende en dom pÃ¥ tre mÃ¥neders fængsel.

David Irvings fallerede ry havde nu nÃ¥et et niveau, hvor hans publikum efterhÃ¥nden udelukkende bestod af fascistiske og nynazistisk grupperinger. Følgelig kunne han ikke længere finde udgivere som ville udgive hans bøger og hans akademiske anseelse, hvis den nogen sinde havde eksisteret, var komplet fordampet.

Det var pÃ¥ denne baggrund at David Irving i 2000 gennem det engelske retssystem besluttede sig for at sagsøge en af hans mest markante kritikere, den kvindelige amerikanske professor Deborah Lipstadt. Retssagen mod professor Deborah Lipstadt Med indledningen af retssagen David Irving vs.

Deborah Lipstadt og hendes britiske forlag, Penguin Books var der sÃ¥ledes mere pÃ¥ spil end to forskellige historieopfattelser; kampen stod mellem intet mindre end Irvings holocaustbenægtelse vs. historisk sandhed.

Professor Deborah Lipstadts bog ‘Denying the Holocaust — the growing assult on truth and memory’, som var Ã¥rsagen til David Irvings søgsmÃ¥l, havde systematisk pÃ¥vist at David Irving var historieforfalsker, antisemit, samarbejdede med nynazister, promoverede racistisk tankegods og var Holocaustbenægter.

Sagt med andre ord: Lipstadt havde fjernet hvad der mÃ¥tte havde været tilbage af akademisk respektabilitet i David Irving og hans fascistiske baglands revisionistiske projekt og derfor mÃ¥tte hun miskrediteres. Men Irving havde gjort vært uden regning og undervurderet Lipstadt, som var klar over retssagens principielle historiske og politiske betydning.

Da retssagen under stor mediebevÃ¥genhed gik i gang d. 11. januar 2000, var Lipstadt velforberedt pÃ¥ David Irvings revisionistiske tÃ¥geslør og medbragte tre dygtige advokater og utallige vidner bestÃ¥ende af internationalt anerkendte forskere og overlevende fra koncentrationslejrene. Den følgende retssag varede frem til d. 13. marts 2000, og var af en principiel karakter som tiltrak medier fra hele kloden.

Hvis Irving havde kalkuleret med at retssagen ville blive en offentlig platform, hvorfra han succesfuld kunne propaganderer for sine fascistiske og anti-semitiske holdninger, sÃ¥ tog han fejl – efterhÃ¥nden som dommen blev læst op, forsvandt Irvings narcissistiske udstrÃ¥ling hurtigt. Under retssagen blev Irvings række af bøger genstand for en særdeles grundig behandling af advokater og eksperter . Irvings mest centrale og hÃ¥rdnakkede pÃ¥stande mht.

Holocaust, Hitler og det Tredje Rige blev pillet godt og grundigt fra hinanden i al offentlighed.. Selv nogle af Irvings egne indkaldte vidner, som mÃ¥tte indkaldes under vidnetvang, tog afstand fra en række af hans centrale pÃ¥stande. PÃ¥ tilskuerrækkerne blev han sekunderet af en række centrale BNP folk og andre obskure fascister, som dog forholdt sig pÃ¥faldende tavse under forløbet — tavsheden kan nok forklares med at de sad side om side med overlevende vidner fra Holocaust.

Da den endelige kendelse faldt d. 11. april 2000, var det en usædvanlig skarp og klar kendelse som faldt. Ikke kun blev professor Deborah Liebstadt frikendt pÃ¥ alle punkter [ Website comment: this is not true ] for injurier — af større betydning var at dommen indeholdt en juridisk kendelse nøje baseret pÃ¥ historisk fakta. Hvis Irvings omdømme som historiker før havde været ramponeret, sÃ¥ var det nu under nulpunktet. Dommeren fandt mht.

Irvings mÃ¥de at arbejde pÃ¥ som historiker, sÃ¥ var Lipstadt i sin gode ret til at kritiserede denne. Irvings historieskrivning var præget af bevidste misfortolkninger og fejlkalkulationer præget af hans politiske overbevisninger. Det samme gjaldt for Irvings bizarre postulat om, at Hitler ikke kendte til udryddelseslejrene og blev ført bag lyset af sine topfolk. Irvings benægtelse af Auschwitz’s eksistens faldt pÃ¥ lignende vis fra hinanden.

Dommeren fandt at beviserne for antallet af myrdede fanger i Auschwitz, var af en sÃ¥dan karakter at massemordet ikke kunne betvivles. Yderligere fandt dommeren pÃ¥ punktet om hvorvidt Irving var en Holocaustbenægter, at han uden nogen forbehold mÃ¥tte kaldes tiltales som en sÃ¥danne. Men dommen gik videre end dette.

PÃ¥ punktet om hvorvidt det var injurierende at benævne Irving som racist og antisemit, fandt dommeren at Lipstadt var i sin gode ret til at benævne Irving sÃ¥ledes, samt at der var fremlagt tilstrækkeligt bevismateriale til at understøtte dette. David Irvings kontakter til fascister og nazister blev ogsÃ¥ stadfæstet i retten, herunder hans optræden med tyske og britiske nynazistiske skinheads og nazistiske amerikanske grupperinger.

Yderligere led Irving nederlag pÃ¥ en række mindre punkter. Herunder blev hans manipulation af tallene af ofre for bombardementerne af Dresden dømt bevist. David Irvings færden efter retssagen Dommen var ikke blot et sviende nederlag for højreekstremisternes forsøg pÃ¥ at slette sporene efter de nazistiske forbrydelser under Anden Verdenskrig; den var ogsÃ¥ et totalt nederlag for David Irving selv.

Irving ankede straks efter sagen til den britiske højesteret, primært fordi han stod til betale en stor del af sagsomkostninger pÃ¥ ca. 2 millioner britiske pund. Den 5. maj 2000, indkrævede forlaget Penguin Books en foreløbig sum pÃ¥ 150.000 £ fra David Irving, som dækning for deres omkostninger i forbindelse med retssagen.

PÃ¥ trods af Irvings pralerier om hans talrige udenlandske støtter, blev han, da han ikke betalte beløbet, erklæret konkurs og to uger efter blev hans hus sat pÃ¥ tvangsauktion. SÃ¥ledes endte Irvings ambition om at ‘sænke flagskibet Auschwitz’ med at hans egen Holocaustbenægtende skude gik til bunds i det stormvejr som han selv havde skabt. Men dermed var og er det sidste ord desværre ikke sagt om David Irving.

Den fallerede holocaustbenægter har siden forsøgt at genvinde noget af sin tabte status. Bl.a. ved en rækker foredragsturneer i Europa og USA. I hans eget hjemland har han til gengæld haft mindre succes med igen at vinde indpas i de ‘pæne’ borgerlige historikerkredse. I maj 2001, opstod en del polemik da det kom frem at Oxford University’s studenterdebatforening havde inviteret Irving som foredragsholder.

Efter pres fra anti-fascistiske grupper og jødiske studerende, blev ideen droppet igen. Men det viser at Irving og de løgne som han repræsenterer, langt fra er forsvundet endnu. En yderligere understregning af dette kom, da Irving efterfølgende fortsatte sin turne i USA med en tre mÃ¥neders fundraising turne. Her blev han budt velkommen af en række af hans trofaste sindsfæller, herunder politikere fra højrefløjen i det Republikanske Parti.

I juli 2001, blev der sat et endelige punktum for Irvings retssag. Det skete da den britiske appelret nægtede ham en appelsag og derved stadfæstede den tidligere kendelse. I forbindelse med Irvings besøg i København d. 21. februar 2004, er det sÃ¥ledes ikke nogen ubetydelig fascist, som kigger forbi.

David Irving er stadigvæk et ankerpunkt for den internationale fascistiske bevægelse og helt central i det netværk af historieforfalskende holocaustbenægtere som hjemsøger Internettet og leverer myter til nynazistiske fodfolk. Irvings foredrag kan forventes at samle tilhører fra diverse antisemitiske og halv- eller hel fascistiske grupperinger herhjemme.

Ikke kun Johnnie Hansens DNSB har patent pÃ¥ holocaustbenægtelse, ogsÃ¥ en række andre smÃ¥ grupperinger og enkeltpersoner fra diverse højrefløjsorganisationer har antisemitisme og revisionisme pÃ¥ programmet. Og i disse tider er historieløse grupper af befolkningen Ã¥bne over for diverse konspirationsteorier.

Yderligere information Omkring retssagen og David Irving se http://www.guardian.co.uk/irving/ Omkring retssagen se ogsÃ¥ »Holocaust Denial — The David Irving trial and international revisionism«, Searchlight Educational Trust (2000). Omkring revisionismens internationale netværk se »Demos Nyhedsbrev«, nr. 30-31 (1994) og om danske revisionister i nr. 65 (2001) David Irving dossier: “Global Vendetta”